Rejselyst er din personlige garanti for en unik oplevelsesrejse

Rejselyst er din personlige garanti for en unik oplevelsesrejse

Sigrid Rosendahl
Redaktør

Hvis du gerne vil have en ferie udover det sædvanlige, så er en rejserådgiver det helt rigtige for dig.

Kæresteparret, Matti og Tina, har skabt rejsebureauet Rejselyst, hvor de sætter en ære i at skræddersy rejser til 11 særligt udvalgte destinationer.

De lever livet som digitale nomader, og bruger al deres tid på at udforske nye steder og udbygge deres netværk, så de kan tilbyde kunderne en helt unik rejseoplevelse.

Og det er netop den personlige garanti, der skaber grobund for deres unikke rejser.

Vi er et lille nichebureau, som er specialister i de få rejsemål, som vi har valgt at udbyde.
Grundstenen i vores koncept er, at vi ikke sender kunder noget sted hen, hvor vi ikke selv har været, fortæller Matti Saastamoinen Binderup, som netop har afsluttet 90 dages rejse rundt på Maldiverne.

Vil være eksperter

Det er ottende gang, at parret besøger Maldiverne, og hver gang finder de nye spændende steder og lokale samarbejdspartnere. Matti siger:

Principielt kunne vi have besøgt seks forskellige lande på de 90 dage og sagt, at vi udbød rejser til seks forskellige destinationer, men vi har valg at bruge 90 dage i ét land og blive eksperter i stedet for.

Han er heller ikke er bleg for at sende kunderne videre til andre rejsebureauer, hvis Rejselyst ikke kan imødekomme deres ønsker.

Den rejserådgivning, som Rejselyst tilbyder, opstår i sammensætningen af opholdet, området og de mennesker, som Rejselyst har valgt at samarbejde med.

”Den gode oplevelse har ikke en fast pris”

Når Rejselyst er på udkig efter nye steder til rejselystne danskere, så leder de altid efter noget, som har både karakter og personlighed, og de styrer aktivt udenom de største og mest besøgte steder.

– Det skal på en eller anden måde afvige fra det ordinære, og så kan det egentlig være alt fra helt små home-stays til nogle af verdens bedste hoteller, siger Matti, som især lægger vægt på, at stedet gør noget godt for miljøet eller de mennesker, der arbejder der.

Vi er nok lidt utraditionelle, fordi vi arbejder ud fra et mantra om, at den gode oplevelse ikke har en fast pris. Selvom mange af vores rejser ligger i den billigere ende af prisskalaen, så har vi i princippet ikke noget mål om, at vi kun laver “ikke luksus” eller budgetrejser.

Rejser skaber minder for livet

Matti og Tina har valgt livet som omrejsende digitale nomader, fordi de elsker at rejse og opleve verden. Matti fortæller:

Rejser binder folk sammen, og er noget som familier, par og venner altid vil mindes.
Det er et højdepunkt, som folk glæder sig til i flere måneder.
Selve processen, hvor kunden fortæller, hvad han eller hun ønsker sig, til at kunden kommer ud at rejse, og tilsidst vender glad hjem igen – det er det ultimative for os.

For Matti og Tina er det et privilegie at være med til at skabe minder for livet for deres kunder.

– I processen finder man ud af, hvor meget det betyder for folk, og derfor er det også et stort ansvar, når man slår sig op som ekspert i at lave skræddersyede rejser, men det ansvar påtager vi os gerne, siger Matti.

Du finder mere information og inspiration på Rejselyst´ egen hjemmeside i linket herunder:

https://www.rejselyst.dk/rejseforslag, samt på parrets rejseblog https://www.rejselyst.dk/blog, hvor de fortæller meget mere om de oplevelser, de giver videre til deres kunder.

Kontakt

MembersPlus ApS
Tlf: 72 15 42 23
Telefontid: 10 – 12 alle hverdage
Mail: [email protected]

Følg os på

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få
inspiration til din næste oplevelse
direkte i din indbakke.

MembersPlus 2021. Alle rettigheder er forbeholdt MembersPlus ApS. CVR 39659727.